Brevkasse

Her kan du spørge om alt det der fylder i dit parforhold – eller i dit liv som single.

 

Her er PAR-brevkassen, som DU og din partner kan bruge til at stille alle de små og store spørgsmål om kærligheden og kriserne i parforholdet.

Du kan skrive dine spørgsmål til mig her via kontaktformularen længst nede på hjemmesiden, og jeg vil svare dig hurtigst muligt. Du har selvfølgelig mulighed for at være anonym.

 

Jeg savner intimitet

Hvad gør jeg hvis jeg savner intimitet og ikke synes at den anden rigtig er til stede?

Den længselsfulde

 

Kære længselsfulde

At være tæt på et andet menneske, er et naturligt behov. Vi har også brug for den fysiske kontakt, for at føle os elsket, accepteret og anerkendt. Når vi giver og modtager berøring, aktiverer vi det vigtige lykkehormon Oxytocin, som hjælper os til at føle os glade og trygge.

Derfor kan det være rigtig svært og vække følelser af forladthed og skam, når vi længes efter nærhed og intimitet, men ikke bliver mødt i det af vores partner.

Du spørger til hvad man kan gøre, hvis man ikke rigtig synes at den anden er til stede. Her er det i første omgang om at ”vække” den anden, og gøre opmærksom på sin oplevelse og sit behov.

Du kan vække din partner på flere forskellige måder – det vigtigste er, at I får kontakt. Eksempelvis, er en mulighed, at sige til din partner, at du har brug for at tale med ham, og at aftale et tidspunkt hvor I sætter jer ned og lytter til hinanden. Sørg for at aftale, at I skal kunne tale uforstyrret og opmærksomt, og sig at det er vigtigt for dig. For nogle af os, kan det være befordrende og tryghedsskabende, at sidde ved siden af hinanden med mulighed for at holde om hinanden, frem for at sidde overfor hinanden, hvilket nogle gange kan virke mere konfronterende.

Fortæl nu, hvad det er du har brug for og hvad du oplever. Fortæl om dine behov. Om hvad du har brug for og længes efter. Vær opmærksom på, at tale fra ”din egen banehalvdel” – altså, at du deler med din partner hvordan det føles at være dig, fremfor at beskylde din partner for ikke at gøre tingene rigtigt.

Hvis du nøjes med at dele hvordan du har det, vil sandsynligheden for at din partner føler sig angrebet, være meget lille, og han vil derfor være i bedre stand til at lytte til dig frem for at skulle forsvare sig.

Spørg evt. om der er noget du kan hjælpe med til, eller gøre anderledes for at han skal få lyst til at være til stede med dig. Og når du fortæller om dine længsler, så kan du måske også komme med nogle ideer og forslag til rare måder at være sammen på.

Et emne som dette – vores dybe behov for intimitet kan være meget sårbart. Vær derfor opmærksom på ikke at angribe og anklage hinanden, men i stedet at lytte og prøve at forstå hvad det er din partner fortæller dig.

Der er altid en grund til, at vi mister lysten til eller opmærksomheden på hinanden, og rigtig ofte er det fordi vi på andre områder i vores parforhold ikke føler os set og mødt. Vi mister derfor tilliden til, at det er trygt at åbne op, og trækker os derfor hellere tilbage, for at ”passe på os selv”!

At møde og forstå hinanden, er en afgørende faktor for lysten til intimitet. Så nærheden og intimiteten kommer meget nemmere, når I viser hinanden: ”du betyder noget for mig”.

Jeg håber du har mod på, at tage denne snak med din partner, at I får øje på årsagen til det der er svært for jer lige nu – og at I sammen finder en løsning.

Kærligst KatherineSara

Skal skal ikke…?!

Kære brevkasse. 

Min kæreste gik fra mig for en måned siden. Jeg ved ikke om jeg skal tage ham tilbage? 
Han siger at han gerne vil have mig tilbage, men det bliver ved det (ingen handling, ingen stor undskyldning, ingen invitation til en god aften i biografen)

Jeg har været ude for en ulykke i forsvaret, som har udløst PTSD. Han slog op fordi jeg blev ked af det og gik hjem (vi bor ikke sammen) 
Jeg gik fordi han sagde at jeg selv var skyld i ulykken, en beskyldning som gjorde forfærdeligt ondt at høre. 

Jeg vil gerne have ham tilbage, men mest fordi jeg ikke kan holde ud at være så syg og så alene – jeg er vred på ham og føler mig som en ting, når han bare tror at han kan trække sin beslutning tilbage. 

Jeg er fortvivlet. 

Hvad skal jeg gøre? 

Kh. A

 

Kære A

Hvor gør det mig ondt at høre, at du har været ude for en ulykke, der har udløst PTSD. Det må helt sikkert være en meget svær situation for dig, at du både skal leve med dine efterveer fra ulykken, og samtidig har problemer i dit parforhold.

Du skriver, at du på den ene side, ikke ved om du skal tage din kæreste tilbage, fordi du er vred på ham, og samtidig at du, på den anden side, gerne vil have ham tilbage.

Du vil ikke have ham tilbage fordi han ikke behandler dig godt nok, og du vil gerne have ham tilbage, fordi så skal du ikke være alene.

For mig lyder det som om du har mange gode grunde til ikke at have lyst til at fortsætte jeres forhold. Du er vred på din kæreste, og føler dig svigtet og overset. Det lyder heller ikke som om han rigtig har forståelse for din situation. Men spørgsmålet er, om det er noget I kan og vil gøre noget ved, sammen?

Er din kæreste interesseret i at finde ud af hvad han kan gøre, for at I udvikler jer som par?

Hvis han er det, har I et godt udgangspunkt for at arbejde på at tingene bliver bedre imellem jer. Hvis han ikke har lyst til at se på sin egen del af jeres problemer, så vil du komme på overarbejde i en skæv/ulige relation, og det er du ikke tjent med.

Jeg vil derfor foreslå, at du tager initiativ til en snak om hvad I videre skal herfra.  

Det vil være en god idé, at I på forhånd har aftalt, hvordan samtalen skal foregå, altså nogle spilleregler for hvordan I skal tale sammen (eks. være ærlige, lytte, ikke afbryde mv.)

Efter denne samtale, vil der formodentlig være et bedre grundlag for at I begge kan tage stilling til hvor vidt I skal fortsætte sammen, og i givet fald, på hvilke præmisser. Husk at mærke efter, hvad der er vigtigt for dig i dit liv, hvilke behov du har, og hvor dine grænser går.

Og uanset om du vælger det ene eller det andet, så er det vigtigste, at du tager dig selv og din egen livskvalitet alvorligt.

Hvis det bliver svært at stå med alene, så vil jeg anbefale dig at søge hjælp og støtte til processen, hos en psykolog eller terapeut. Det skulle din egen læge gerne kunne hjælpe dig med.

 

Kærligst KatherineSara