I har kendt hinanden længe.
Måske endda, fra I var ganske unge – måske knapt så længe, men alligevel….
Den gang, var det helt anderledes… den stormende forelskelse og den søde følelse af glæde og positiv forventning, når I var sammen…. Sommerfuglene i maven….
Det gav bare mening. I havde fundet hinanden i den uendelige mængde af mennesker på kloden – og I var ikke i tvivl om, at det skulle være jer to!
I havde så meget til fælles, I kunne grine sammen, tale rigtig godt sammen, have sjove oplevelser sammen, dele tilværelsens små op- og nedture, og bare føle jer set og mødt af hinanden.
I var ikke alene.
I var ikke udenfor.
I var ikke ensomme.
I følte jer elsket og værdifulde!
Men det er lang tid siden nu, og når du tænker over det, er der på en helt umærkelig måde, sket en ændring.
Den har ligesom sneget sig ind på jer ad bagvejen, lusket rundt langs tapetet og været næsten usynlig – indtil nu, hvor den har bidt sig fast på en meget insisterende og faretruende måde!
Og pludselig står I her – i en situation, der kommer helt bag på jer, og som I aldrig havde forestillet jer.
I havde simpelthen ikke set det komme!
For selv om I godt ved, at forelskelse ikke varer evigt, så har I faktisk haft et meget godt forhold, uden de store konflikter og uoverensstemmelser.
I har været gode sammen.
Hvad i alverden er det så der er sket? Hvordan og hvorfor?!
Det er som om du vågner op til virkeligheden, efter en lang, lang drøm.
Måske er det dig, måske er det din partner, der en dag siger til den anden: ”jeg er frygteligt ked af det, men jeg kan mærke, at jeg ikke elsker dig på samme måde mere! Jeg elsker dig som en bror eller søster, eller som en rigtig god ven….. men forelskelsen er væk, og jeg elsker dig ikke som jeg gjorde en gang, og som jeg synes at jeg skal – det føles bare ikke rigtigt!”
Hvis det er dig, der kan mærke, at kærligheden har forandret sig, kan det være forbundet med stor forvirring, sorg, skam og skyldfølelse, at erkende, at du ikke har de samme følelser for din partner længere.
For hvad nu?
Hvilke konsekvenser vil det have, for jer begge to – og jeres eventuelle børn, spørger du dig selv?!
Betyder det her, at den tilværelse I har bygget op sammen, falder fra hinanden nu… på grund af dig?!
Og hvad er det egentlig der foregår i dig?
Er du helt gal på den, siden du har det sådan her?
Er du utaknemmelig og egoistisk?
Hvis du omvendt er den, der pludselig bliver præsenteret for din partners ændrede følelser overfor dig, kan det komme som et kæmpe chok for dig, og være som om tæppet bliver revet væk under fødderne på dig! “Elsker min partner mig ikke mere? Hvad betyder det her? Hvordan er det sket? Er det mig der er noget galt med?” spørger du måske dig selv!
Her vil nogle af de samme følelser (ex. skyld, skam, sorg) være helt almindelige, men også vrede over din partners udmelding, vil være en forståelig og meget almindelig følelsesmæssig reaktion.
For det kan opleves som et kæmpemæssigt svigt, at blive præsenteret for det faktum, at tingene ikke længere er, som du troede, ønskede og bildte dig selv ind.
Måske har du også haft dine fornemmelser og bange anelser, som pludselig giver mening for dig nu, når du kigger tilbage – det er næsten ligesom utroskab…
Du føler, at du har levet i en verden af løgn og bedrag, nu hvor det viser sig, at din partner har spillet med og ladet som om, gennem længere tid!
Måske føles det også som om, at han/hun har haft en affære med noget der har været vigtigere eller haft større betydning for din partner end dig, fex. arbejde, fritidsinteresser mm.
Uanset om du er den ene eller den anden part i denne situation, så er det store spørgsmål:
Hvad nu??
Hvordan takler I det her?
Skal I forlade hinanden?
Eller skal I blive sammen, i en tilstand der slet ikke lever op til dine/jeres forventninger om det gode parforhold?
Det aller første spørgsmål I skal stille jer selv er:
Vil vi arbejde med det her?
Vil vi gøre en indsats for at se om tingene kan ændre sig?
Hvis I mærker samhørigheden og kærligheden til hinanden – selv om det er på et andet plan og på en anden måde end tidligere, så er viljen til at finde ud af det sammen, en afgørende faktor for udfaldet af jeres indsats.
Måske genfinder I ”forelskelsen”, måske ikke, men I vil stå langt stærkere, mere trygge og tillidsfulde, hvis I hjælper og støtter hinanden igennem denne svære tid.
Som med alt muligt andet her i livet, er vi langt bedre rustet til at imødegå udfordringer og smerte, når vi er sammen frem for alene!
Når I har taget beslutningen om at ”gøre det her sammen”, er det næste I kan undersøge hvad det egentlig er der foregår og/eller er sket?
Hvornår er ændringerne kommet – og hvad skete der i jeres liv på det tidspunkt?
Hvad er det I dybest set savner og længes efter?
Dette kan være en vanskelig opgave og en rigtig svær proces, for I har jo netop ikke været opmærksomme undervejs på, at der var noget, der ikke helt var som det skulle være.
Men det er så nu, I kan vælge at dykke ned i det!
Var I der for hinanden i de situationer hvor det faktisk betød noget?
Gav I jer selv lov til at mærke jeres behov for at blive set og mødt i hverdagen, og for at give udtryk for disse?
Vi har alle sammen brug for at føle os betydningsfulde, og for at få tilkendegivelser om vores værdi fra de mennesker vi er sammen med.
Fordi vi er mennesker.
Og fordi vi mennesker er følelsesmæssigt afhængige!
Men fordi vi dybest set kan være bange for at miste dem vi elsker, kan vi også have svært ved at turde åbne op og vise vores inderste længsler og sårbarhed.
Problemet ved det, er så, at det bliver rigtig svært for andre at give os det vi har brug for!
Og når vi ikke får det vi har brug for fra dem der har størst betydning for os, er vi rigtig gode til at skubbe vores behov til side, og fortælle os selv, at det heller ikke er så vigtigt!
Og så kører spiralen, hvor vi til side sætter vores behov, med det resultat, at vi helt umærkeligt, og over tid får skabt en større og større distance til hinanden, indtil den dag hvor vi opdager, at vi ikke elsker hinanden på samme måde mere!
Det er derfor afgørende at forstå, at selvom kærligheden imellem jer har fået en anden ”størrelse”, så er det ikke nødvendigvis fordi det ikke er muligt at finde tilbage til de stærke følelser igen.
Der var en gang, hvor I åbnede op og viste hinanden fuld opmærksomhed.
I havde så meget til fælles, I kunne grine sammen, tale rigtig godt sammen, have sjove oplevelser sammen, dele tilværelsens små op- og nedture, og bare føle jer set og mødt!
En gang hvor I var nysgerrige og ikke tog hinanden for givet.
Måske den nysgerrighed er forduftet i hverdagens forudsigelighed, men ved fælles hjælp kan den findes frem igen – hvis I beslutter jer for det.
Kærligst KatherineSara